Multimøbel

  • Børnemøbel med seng, skrivebord og klatrevæg
  • Børnemøbel med seng, skrivebord og klatrevæg
  • Børnemøbel med seng, skrivebord og klatrevæg
  • Børnemøbel med seng, skrivebord og klatrevæg
  • Børnemøbel med seng, skrivebord og klatrevæg
  • Børnemøbel med seng, skrivebord og klatrevæg
  • Børnemøbel med seng, skrivebord og klatrevæg
  • Børnemøbel med seng, skrivebord og klatrevæg

Multimøbel

MULTIMØBEL #snedkerkvalitet

Vi har kreeret et indbygget multimøbel til Nete og Peters dejlige drenge. Målet var at skabe et kreativt og personligt bud på et ekstra børneværelse, som udnyttede højden i værelset. Dertil, at kombinere løsningen med et lege og aktivitetsmøbel, som drengene kunne have glæde af i hverdagen. Vi har løst det hele i møbelsnedker kvalitet og indbygget møblet, så det møder gulv, det skrå loft og vægge uden at spilde en eneste millimeter. Det hele er bygget op i en styrke, som kan bære en hel skoleklasse og der er gjort et utal af overvejelser hvad angår sikkerhed, støv, materialevalg og overflade. Dertil har samtlige kanter fået en stor runding, så hele møblet står skarpt men med Play Mobil kanter, så man virkelig skal gøre sig umage, for at komme galt afsted. Vinduerne kan åbne, så drengene kan lave en masse sjove klatre baner, lege købmand og hvad end fantasien byder. Det øverste vindue har mor selvfølgelig fået en nøgle til, så hun bestemmer, hvor vild legen må være. Den mindste dreng har fået et hemmeligt rum i gulvet i sin legehule, så de personlige dimser kan gemmes. Dertil har vi lavet et smalt rum til et gardin, som kan trækkes for i stueplan og gøre hulen aflukket. Gardinet kan således gemmes af vejen, når det ikke er i brug. Trappen til førstesalen byder på opbevaring i trappens trin, så der er styr på legetøjet. Øverste etage er til den ældste dreng, som gerne ville have et sted, hvor lillebror ikke væltede hans dimser og figurer. Vi har derfor lavet en dørlås i bedste Georg Gearløs stil, hvor man åbner døren ved at trække i metalringen – og selvfølgelig kan lillebror ikke nå ringen før om et par år . Førstesalen byder desuden på et skrivebord til ting og sager og for at runde det hele af, så er der monteret klatregreb, så der kan laves klatrebaner på børneværelset.

Tak til Nete og Peter for at give os frie hænder til at skabe August’ og Alexander’s drømme værelse.

 

 

Anmeldelse på Google (5 stjerner):

“Vi havde fornøjelsen af at have Anders og Andreas (Plan A snedkeri) til at bygge et fantastisk børnemøbel som har givet vores børneværelse helt nyt liv. Det er komplet med soveplads, lektieplads, trappe (med opbevaring), altan, klatrevæg, lys og endda et hemmeligt rum. Vores børn er lykkelige!
Engagementet og kvaliteten af det arbejde som Anders og Andreas ligger for dagen kan jeg kun beundre, der er virkelig kælet for enhver detalje.
Jeg kan på det varmeste anbefale dem.” – Peter