En indbygget reol bliver tegnet og bygget efter det konkrete rum, så hele væggen kan udnyttes, og reolen opleves som en naturlig del af boligen. Vi tilpasser løsningen til blandt andet skæve vægge, stuk, døre, radiatorer, stikkontakter og eksisterende paneler.

Reolen kan udføres med åbne hylder, skabe, skuffer, integreret belysning eller plads til eksempelvis fjernsyn, højttalere og arbejdsplads. Inddeling, materialer, farver og detaljer bliver afstemt med jer, inden vi bygger reolen på vores værksted og tilpasser den endeligt ved montagen. Herunder kan I se et udvalg af de indbyggede reoler, vi har fremstillet.