Indbyggede møbler giver mulighed for at udnytte steder i boligen, hvor et almindeligt møbel ikke passer. Det kan eksempelvis være en slagbænk, et badmøbel, en seng, opbevaring under en trappe eller en løsning omkring en radiator.
Vi tegner og bygger møblet efter rummets mål og tilpasser det til vægge, gulve, paneler og den måde, området skal bruges på. Funktion, materialer og udtryk bliver derfor tænkt sammen fra begyndelsen, så møblet både løser den konkrete opgave og opleves som en naturlig del af rummet. Herunder kan I se forskellige indbyggede møbler, vi har fremstillet.

